Frimindeks 2010: Frimærkekataloget på nettet over danske frimærker

©: frimindeks.dk - all rights reserved
mail til frimindeks

Kvadrater 1851-63

startside Klassisk 1851-74 om prissætning i frimindeks om frimindeks english version
De kvadratiske mærker omfatter de 2 første udgaver af RBS (rigsbankskilling) og serien med de 4 skillingsværdier (2 s., 4 s., 8 s. og 16 s.).
Alle mærkerne er fremstillet med et undertryk i bølgelinier og et tryk med selve mærkebilledet. Alle værdier findes i farvevariationer og forskelle i trykket mellem de enkelte oplag, og retoucheringer er hyppigt forekommende. Disse variationer er ikke medtaget her - men de udgør et popukært samlerområde, hvortil findes speciallitteratur.
Her er medtaget de væsentlige typeændringer i form af ændret tegning og forskelle i vandmærke.

2 RBS og 4 RBS

De 2 mærker kl1 og kl2 udkom i 1851 med bundlinierne i kobbertryk (Ferslew) og fra 1852 i bogtryk (Thiele). Undertrykket kan være svært at se - illustreret ved de to billeder af 4 RBS herunder. Undertrykket kan bedst ses i randen af mærket:



På det første billede med stumpt stempel er bundtrykket tydeligt, mens undertrykket er vanskeligt at erkende på mærket med nummerstempel. Ud fra bundtrykket og farven kan trykket bestemmes.
2 RBS findes i to tryk (Ferslews tryk fra maj 1851 oplag: 101.800 stk og Thieles tryk fra august 1982 oplag 377.500 stk.)
4 RBS findes i fire tryk og oplagene i hvert af trykkene er knap 4 millioner stk.
Det stumme stempel blev brugt i begyndelsen - nummerstemplerne fremkom i 1852 og er et yndet samlerområde.
De kvadratiske mærker blev også anvendt i Sydslesvig indtil området i 1864 blev en del af Preussen.

Serien 2 s., 4 s., 8 s. og 16 s. 1854 - 57

I 1854 og 55 blev de to rigsbankskillingsmærker erstattet af en ny serie med værdien skilling og de blev i 1857 suppleret med de to værdier 8 og 16 skilling.
Serien udkom i 2 forskellige graveringer. Type 1 fra 1853-57 med punkter i felterne omkring kransen - se illustration herunder.



Type 2 fra 1858 til 1863 har linier i felterne omkring kransen - se illustration herunder.


I 1862 blev vandmærket ændret fra vm1 til vm2 se Vandmærketyper. 4 sk med linier i felterne findes med begge vandmærker.

I 1863 udkom 4 og 16 skilling på ark med gennemstukken kant og vm2. 4 skilling er med linier og 16 skilling er med punkter i felterne omkring kransen. Se illustration herunder.



I nedenstående skema er de forskellige typer angivet med prisfastsættelse. Kvalitet betyder meget, når prisen på de kvadratiske mærker skal fastsættes. Prisen er normalt under den angivne, hvis mærkebilledet ikke er helt - dvs at man ikke kan se rand hele vejen rundt om mærket. desuden bør mærket være uden rifter og tyndheder.
Det har også stor betydning hvor farvefriskt mærket er - især 16 skilling er ofte bleget - og stemplet har stor betydning. Et smukt og sjældent nummerstempel kan være mere værd end mærket.

Værdi 1854-57
punkter i felter
vm1
1858
linier i felter
vm1
1862
linier i felter
vm2
kun 4 s.
1863
gennemstukken kant
vm2
2 skilling - kl3 100,-
4 skilling - kl4 25,- 25,- 30,- 35,-
8 skilling - kl5 120,- 150,-
16 skilling - kl6 250,- 1400,-